Endestationen på hjørnet af Nørrebrogade og Lygten festklædt ved jubilæet i 1946. Foto: Gladsaxe Byarkiv
Slangerupbanen
Dette er mit beskedne bidrag til Slangerupbanens historie.
Banen fra København over Farum til Slangerup åbnedes i 1906 og førte en
stormfuld og nedlæggelsestruet tilværelse, indtil de københavnske
forstæders eksplosive vækst i 50erne og 60erne gjorde den uundværlig.
I 1948 blev banen overtaget af staten, så ejendomsmærket KSB blev
erstattet af DSB, men alle håb om udbygning blev gjort til skamme.
Tværtimod lykkedes det i 1954 for kortsynede politikere at nedlægge
strækningen fra Farum til Slangerup, og endestationen i København
forblev den smukke, men upraktisk beliggende København L på det ydre
Nørrebro.
Navnet blev ændret til Hareskovbanen, men togene kørte fortsat på
enkeltspor. Materiellet var tungt og accelererede langsomt efter af og
til at have ventet i evigheder på det modgående tog.
6. oktober 1974. Arbejdet med forlægningen til Svanemøllen er netop begyndt mellem København L. og Emdrup. Foto: Asger Bergh/DJKs arkiv
I løbet af 60erne kom der langt om længe gang i ombygningen til moderne
S-bane. Stort set alt skulle laves om, mens de gamle tog stadig skulle
køre - gerne efter køreplanen. Det var i forvejen et kompliceret
projekt, og til overflod gik byggeriet af og til i stå i længere
perioder, når politikerne løb tør for penge. Imens asede vi passagerer
os gennem store mudderpøle og ventede i regn og kulde, når vi skulle i
skole og på jobbet.
Den 24. september 1977 oprandt så den store dag, hvor S-togene begyndte at køre og kunne bringe os direkte til Hovedbanegården.
Fint nok, og jeg kører i dag med glæde med banen, mens jeg med
fornøjelse noterer mig, at passagertallet er langt større end dengang.
Men jeg må også konstatere, at det var en stor del af min barndoms
verden, der forsvandt med fremskridtets indtog.
Jeg har samlet, hvad jeg kunne af materiale om banen, og synes nu, jeg
er nået langt nok til at begynde at dele med andre nostalgikere.
Kommentarer er velkomne. Send mig en mail.
God fornøjelse med læsningen. Du kan navigere mellem hovedafsnittene i menuen i toppen af siden, gå direkte til den samlede oversigt over siderne eller bruge søgemaskinen herunder.
Hans-Henrik Landsvig
Mo 1841 på Mølleåbroen den 19 juni 1968.Foto: Erik V. Pedersen
Nyt på siden
20. juni 2005. Siden er i luften. Den må foreløbig betragtes som en
slags beta-test. Den videre udbygning vil blive beskrevet her.
30. juni. To sider tilføjet om damp- og dielsellokomotiverne.
19. juli. Liste tilføjet om stadig eksisterende personvogne.
22. juli. Flere billeder fra Værløse og Buddinge.
3. august. Flere billeder på siderne om materiellet.
10. august. Erik V. Pedersen har bidraget med en beretning om Slangerupbanens tilblivelse.
10. september. To sider tilføjet om billetter og jernbanefrimærker. Nye billeder på siderne om København L., Bagsværd, Skovbrynet, Hareskov, Furesø og Farum.
12. oktober. Jesper Slangerup Christensen har bidraget med tekst og fotos om banen, som den kan opleves i dag. Desuden nye billeder på siderne om personvogne, København L og Farum.
25. november: Erik V. Pedersen har bidraget med et nyt udvalg fra sin imponerende samling. Nye billeder på siderne om Hareskov, Farum, Vassingerød, Lynge, Uggeløse Skov, Lokomotiver og vogne, Diesellokomotiver og Personvogne.
23. januar 2006: Socialdemokratens afsked med strækningen Farum-Slangerup er kommet med i afsnittet om banens historie.
17. februar: Hans-Henrik Steen Rasmussen har bidraget med en liste over spillefilm, der er blevet optaget på Slangerupbanen.
28. februar: Hans-Henrik Steen Rasmussen har bidraget til siden med billetter.
1. marts: Hans-Henrik Steen Rasmussen, Flemming Jakielski og Gladsaxe Byarkiv har bidraget med billeder fra København L, Buddinge, Furesø, Farum, Vassingerød og Slangerup, samt til siderne om damplokomotiver, diesellokomotiver og personvogne..
25. marts: Stig Colbjørn Nielsen har bidraget med en artikel om den navnkundige admiral Richelieu og hans nære forbindelse til banen.
31. marts: Jeg har fået anbragt i det mindste en del af de billeder,
som mange venlige mennesker har hjulpet mig med at fremskaffe. Der er
nyt i Emdrup, Vangede, Buddinge, Bagsværd, Hareskov, Syvstjernen, Værløse, Furesø og Farum, samt på siderne om damplokomotiver, diesellokomotiver og godsvogne.
12. april: Der er nyt på siderne om personvogne, godsvogne og om DSB-tiden. Desuden et par nye billeder fra København L og Stengården.
20. april: Gladsaxe-Bladets jubilæumsartikel om banen var forfattet af denne sides webmaster. Nu kan den læses her.
9. juni: Nye billeder på siderne om København L, Vangede, Slangerup, diesellokomotiverne og billetter. Tak til Carsten Schwartz, Flemming Jakielski og Henning Petersen.
5. juli: Link til Dansk Vandrelaugs forslag til en tur langs den nedlagte del af banen.
15. juli: Hans-Henrik Steen Rasmussen har bidraget med en fortegnelse over banens personale i 1946. Der er en version for bredbånd og en for modem.
8. april 2017: Lars Viinholt-Nielsen har bidraget med scanning af sin samling af billetter fra banen.
København L i 1906 med lokomotiverne 5 og 6. Foto: DJKs arkiv
Kilder
De tre standardværker om Slangerupbanen er P. Thomassens Kjøbenhavn-Slangerupbanen og Slangerupbanen-Hareskovbanen, samt Ole-Christian Munk Plum og Birger Wilckes Slangerupbanen og dens materiel. Thomassens to bøger forhandles stadig af Jernbanebøger, og ethvert dansk bibliotek kan skaffe dem alle tre.
Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune har udgivet en række
årbøger med artikler, hvor banen er nævnt i mange forskellige
sammenhænge. Der findes et register over årbøgerne fra 1968 til 1995,
men her skal fremhæves årgang 1975, hvor Claus Hagen Petersen giver en
længere skildring af banens omtumlede historie, og hvor Georg Bakke
beskriver sine oplevelser som yngstemand på Bagsværd Station i 1908.
Både årbøgerne og registeret kan også fremskaffes af et bibliotek.
Claus Hagen Petersen har desuden i 1973 på Københavns Universitet skrevet et speciale i historie med titlen En undersøgelse af København-Slangerupbanen med særlig henblik på banens
grundlæggelse og drift. Gladsaxe Byarkiv har et eksemplar, men det kan kun læses på stedet.
Desuden beskæftiger en del websites sig helt eller delvis med banen og
med egnen omkring den. Jeg er i gang med at lave en oversigt på siden
med links.
Gladsaxe Byarkiv har en stor samling materiale og har været mig til megen hjælp.
|