Kjøbenhavn-Slangerup-Banen

DSB FG 4991 var i sommeren 1954 henstillet på den nedlagte Vassingerød station og blev fotograferet med et 6x9-bokskamera. Kort efter blev vognen ophugget. Oprindeligt var den KSB-personvogn A 1 bygget af Scandia i 1905 - fra 1907 Ac 1 og fra 1930 styrevogn S 1.
Foto: Erik V. Pedersen

Personvogne

Slangerupbanens første personvogne var en ny type med skiftevis et stort og tre små vinduer. Der var 12 toakslede - heraf to åbne sommervogne - og to fireakslede vogne. Lignende vogne blev leveret til Amagerbanen og Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-Banen.

Vognene var grønne med gule stafferinger.

Udsnit af DSBs fortegnelse over privatbanevogne fra 1931. Klik på billedet for at se mere.

Udsnit af KSBs materielfortegnelse fra 1939. Klik på billedet for at se mere.

Allerede i 1906 havde persontrafikken vist sig at være større end ventet, så der blev bestilt yderligere syv toakslede vogne.

I 1922 leverede Scandia fire toakslede vogne med lukkede endeperroner og fløjdøre midtpå, så de også kunne bruges som stykgodsvogne, hvis sæderne blev taget ud.

I 1936 købte banen tre brugte toakslede vogne hos Troldhede-Kolding-Vejen-Jernbane. De var bygget af Scandia i 1916.

I 1938 lejede KSB to bogiepersonvogne fra Amagerbanen, som havde indstillet persontrafikken. Men tvunget af krigen begyndte Ama'rkanerne i 1940 igen at køre med toget, og KSB måtte modstræbende aflevere de to vogne igen.

Samtlige vogne var bygget af Scandia i Randers.

I starten var der både 1., 2. og 3. klasse, men 1. klasse faldt væk i 1911 og 2. klasse i 1930.

De to oprindelige bogievogne blev i 1930 ombygget til styrevogne for motorlokomotiverne M 1 og M 2. De endte deres tid på strækningen mellem Farum og Slangerup og blev her til DSB FG 4991 og FG 4992. De blev ophugget i 1954. FG-vognene er beskrevet på jernbanen.dk

Det er ofte blevet hævdet, at Bagsværds mest berømte beboer, rigsgrevinde Angelica Sponneck, havde sin egen salonvogn, men det er en myte. Derimod er det en rimelig antagelse, at hun ofte købte seks billetter på første klasse, så hun kunne have en kupe for sig selv.

Næsten alle KSBs vogne overlevede ind i DSB-tiden, hvor de enkelte fik litra CYP og CÆP, men hovedparten blev hurtigt udrangeret eller omdannet til specialvogne. CYP-vognene er beskrevet på jernbanen.dk

En række KSB-vogne eksisterer stadig. Lars Kragh fra Nordsjællands Veterantog har udarbejdet denne liste.

KSB C20 som kører på MBJ (Museumsbanen i Maribo)

KSB A 6, 1.-2. klasses vognen som blev bygget til ”generalen” og ”grevinden” Køreklar ved NSJV (Nordsjællands Veterantog), Græsted

KSB B 6, 3. klasses vogn med damekupe. Køreklar ved NSJV, Græsted

KSB C 40, 3. klasses vogn. Køreklar ved NSJV, Græsted

KSB C 51, 3. klasses vogn – oprindelig KSB C 2 åben vogn. Køreklar ved NSJV, Græsted

KSB C 2, 3. klasses åben vogn, halvt færdig restaureret ved NSJV, Fredensborg

KSB C 50, 3. klasses vogn, skal restaureres som handicap vogn ved veterantoget. (NSJV)

KSB C 55, 3. klasses vogn. Henstillet på Gb (NSJV)

KSB C 35, 3. klasses vogn, magen til C 20 og C 40. Henstillet Jægersborg remise (NSJV).

Postvogn

KSB klarede sig med en enkelt kombineret post- og personvogn, som var med i den oprindelige leverance.

Efter tidens skik havde den en udvendig sidegang langs postrummet.

Vognkassen eksisterede helt op i begyndelsen af 60erne som skur ved Buddinge Station.

Rejsegodsvogne

Slangerupbanen fik leveret tre ved åbningen og yderligere en i 1907.

Behovet for dem mindskedes med leverancen af diesellokomotiverne, som havde indbygget pakrum.

Tre af dem blev værkstedsvogne hos DSB.

Et sjældent billede inde fra FG 4991. Bemærk de elektriske varmeovne der ses under sæderne, idet vognene og B&W-lokomotiverne var udrustet med elektrisk varme.