DSB-tiden

Der blev overført fire damplokomotiver af litra G, som var den eneste type, som var let nok til det spinkle spor - forudsat, at der kun var syv tons vand i tenderen.

Senere kom der O-maskiner. C-maskiner er også observeret.

På strækningen Farum-Slangerup kørte der i en kort periode en MA og en ME-motorvogn koblet sammen, men trafikken på den strækning blev hurtigt overtaget af de ældste diesellokomotiver M 1 og M 2, som ikke blev omnummereret.

MO-vogenes 1800-serie kom efterhånden til at strække sig fra 1801 til 1890. Vognene blev bygget mellem 1951 og 1958.

Mellem København L og Farum blev de femakslede MO-vognene efterhånden enerådende. Den fireakslede variant havde for højt akseltryk. Både 500-serien, 1800-serien og 1900-serien har været regelmæssige gæster. De forskellige varienter er beskrevet på jernbanen.dk.

M 3 og M 4 kørte enkelte persontog og godstog - i sidstnævnte ofte sammenkoblet - frem til 1957, hvor de blev udrangeret.

I de sidste år, inden godsekspeditionen i Buddinge blev nedlagt i 80erne, kørte en MH et natligt godstogpar fra København L. Godstrafikken længere ude blev klaret ved at hænge en ekstra MO med et par godsvogne bag på de ordinære persontog.

KSBs personvogne blev gradvis erstattet af DSBs CR-vogne - i starten endnu med åbne endeperroner.

CRS-vognene var standard op gennem 50erne - her i Buddinge. Foto: Gladsaxe Byarkiv

Med MO-vognenes indtog i starten af 50erne sås næsten udelukkende CRM-vogne - med eget centralfyr - og CRS-vogne med styrerum.

Der var normalt stationeret fire CRS-vogne på strækningen, hvoraf de tre brugtes i den daglige drift. To havde førerrummet vendt mod Farum, de to andre mod København L. CRS-vognene havde nemlig ikke stik til styrekablerne i gavlen med førerummet, så lange togstammer i weekenden havde en CRS i hver ende og to MO-vogne i midten.

Det problem slap man ud over, da CLS-vognene dukkede op omkring 1962, og så fik alle styrevogne front mod København L. Straks efter blev CRM-vognene erstattet af CLL, og den normale oprangering blev MO-CLS og MO-CLL-CLS. I myldretiden kunne to stammer være koblet sammen til et femvognstog, men en stor del af dagen var der ikke flere passagerer, end at de kunne være i en enkelt CLS-vogn.

Bhs-vognene kørte mest mellem Hillerød og Helsingør og mellem Ballerup og Frederikssund, men dukkede af og til op på Hareskovbanen. Her i Farum i slutningen af 1974.

Bhs-vogne sås af og til i stedet for CLS.

Da strækningen blev forlagt til Svanemøllen i 1976 ændredes oprangeringen til MO-CLS og MO-CLL-CLL-MO. Stigningen på broen over Lersø Parkalle og Lersøen rangerbanegård betød, at DSB kun ville belaste en MO-vogn med en enkelt personvogn.