Slangerupbanens Tilblivelse

KSB-tog, ca. 1906.

Foto fra den lille "Piece om SLANGERUPBANEN"
Ligesom der i 1906-07 blev udgivet 14 små hæfter: ”Hvad man ser fra Toget” om, hvad datidens turister kunne se fra toget, når de kørte med ”De Danske Statsbaner”, således blev der også - og formentlig stort set samtidig - udgivet et tilsvarende hæfte: ”Piece om Slangerupbanen” med et nogenlunde tilsvarende indhold.

”Pjecen” blev ”udgivet paa Foranstaltning af Banens Repræsentantskab” med ”Text ved Anthon Maaløe.”

Nedenfor har jeg tilladt mig at gengive et af hæftets afsnit, idet dette samtidig både belyser banens tilblivelse, men også giver et hyggeligt billede af datidens sprogbrug.

”I Aaret 1890 udkastede Konsul Stenberg foruden Planer til en hel Del andre Smaabaner ogsaa Planen til en Bane fra Kjøbenhavn til Lilleværløse.

Dette er det første, man hører om Slangerupbanen.

Hr. S. skrev en Del Artikler i Bladene om, hvor meget en saadan Bane vilde gavne Kjøbenhavn, idet den kunde befordre al Affald ud fra Byen; og da der i de Egne, som Banen skulde løbe igennem, var Folk, der ogsaa ønskede en Bane, varede det ikke længe, før der kom Vind i Sejlene; der blev tegnet Smaabidrag til Hjælp til Udstikning, holdt Møder, nedsat Komiteer o. s. v.

At en Bane skulde ende i Lilleværløse, var der mange der ikke kunde forsone sig med, særlig Beboerne i Byerne vest for Lilleværløse, Byer, der laa i 2 Linier: En nordlig og en sydlig, nemlig mod Nord Farum-Slangerup, mod Syd Kirkeværløse-Gandløse.

Denne Konkurrence mellem to Egne i Forbindelse med Hr. S.´ Ihærdighed bevirkede, at man blev ved at arbejde paa at faa en Bane.

Der blev atter talt og skrevet, holdt Møder og indsendt Deputationer til Regering og Rigsdag; Banen blev stukket af i Marken baade i en nordlig og en sydlig Linie.

Daværende Indenrigsminister Ingerslev lovede at støtte Sagen, og man gik hjem og sagde: ”Nu kommer Banen !” – men Banen kom ikke. Der skulde endnu hengaa Aar, før Planen fik fast Form.

Endelig den 13. April 1894 vedtoges paa Rigsdagen en lov, der bemyndigede Regeringen til at meddele Concession paa Anlæg og Drift af en Bane fra Kjøbenhavn (med Udgangspunkt ved Helligkorskirken el. Lygten) til Lilleværløse samt Tilladelse til at forlænge denne Bane til et Punkt vest for Farum i Nærheden af Badstrup Sø i Frederiksborg Amt.

”Nu konner Banen !” lød det igen; men ved nærmere eftersyn af Loven, viste det sig, at den ikke indeholdt nogen Bestemmelse om Staststilskud eller nogen Vejledning til at skaffe Penge hos Amtet og Kommunerne. Hos Beboere langs Banen og andre Steder fra fik Konsul Stenberg imidlertid rejst 15.000 Kr, hvilket beløb var det Depositum, som skulde stilles for at faa Concessionen.

Hr. S fik virkelig Concessionen, rejste udenlands for at skaffe Midler til Banens Bygning, men kom hjem med tomme Lommer – Tiden gik og Concessionen blev forbrudt.

Hermed døde Sagen saa godt som hen. Folk talte om Banen nærmest som et smukt Fatamorgana, der engang havde forespejlet dem, og de, der endnu haabede paa dens Virkeliggørelse, blev lete ud.

Der var imidlertid et andet Sted, hvor man tog Sagen alvorligt, det var i Slangerup, hin gamle minderige By, der fra en Søstad er bleven til Landstad, fra en Købstad til en Landsby. Her levede Haabet stadig, og man ventede paa bedre Tider. – Aar gik, og Aar svandt, og man skrev 1900.

Loven om Værlösebanen vilde om nogle Aar miste sin Betydning, falde bort ifølge sin Ordlyd, og dette vilde man for enhver Pris forhindre, da det i saa Fald vilde være saa godt som umuligt at faa tilvejebragt en ny Lov.

Større Arealejere langs Banen sluttede sig sammen og forsøgte at rejse Penge hos kjøbenhavnske Banker, idet de forsikrede, at de selv vilde hjælpe til efter Evne. Blandt disse var ogsaa Hr. Overretssagfører V. Amdrup, der som daværende Interessent i Farum Kalkbrud, havde en stor Interesse i Bane-Projektet.

Han fik en lys og god Idé, en Idé, som sikkert vil faa Efterligninger andetsteds i Danmark, ja maaske i hele den civiliserede Verden ved Anlæggelse af Privatbaner.

Hr. A. gik ud fra følgende:

Når en bane anlægges, stiger de omliggende Arealers Værdi. Denne Værdistigning er Banen direkte Skyld i, derfor bør den ogsaa have en Part af samme, men hvorledes ? Folk sidder ikke inde med Kapitaler, saa de kan ofre saa store Summer, som der vil blive Tale om for hver Arealejer langs Banen, og alle Grunde stiger ikke lige meget i Værdi, ja nogle slet ikke.

Hr. Amdrup vidste imidlertid, hvorledes dette Spørgsmaal skulde klares. For dog først at vejre Stemningen, inden der toges fat paa Detaljer, sammenkaldtes alle større Arealejere langs den tænkte Bane til et Møde i Kjøbenhavn. Her forelagde Hr. A. sine Ideer for de Tilstedeværende og alle, uden Undtagelse, stemte og forpligtede sig moralsk til i Principet at gaa med til at afgive en vis Procentdel af den Værdistigning, deres Jord vilde faa, naar Banen kom, vel at mærke, naar Værdistigningen blev konstateret ved stedfundne Salg.

Paa 8 Dage havde Hr. A sin originale Jernbanedeklaration færdig.

Deklarationens Grundtanke er: Enhver Arealejer afgiver i 30 Aar 30 % af sin Fortjeneste ved stedfundet Salg, saaledes at Banen faar 30 % af samme Slags Mønt eller Papirer, som Arealejerne sælger for ud over den Pris, hans Jord ved Underskriften af Deklarationen blev sat til. Finder der intet Salg Sted, skal Arealejeren ikke af med sine Penge. Sælger Arealejeren Jord og faar mere end Vurderingen, som staar anført i hans Deklaration, skal Banen have de 30 % af Fortjenesten.

Dette er ren og skær Ameta-Forretning og i høj Grad retfærdig. Selvfølgelig gælder den ogsaa, hvis den nye Ejer sælger med Fortjeneste.

Det varede dog ikke længe, førend "arealejerne" så deres muligheder i salg af byggegrunde.

Hr. A. viste sig nu at være en udmærket Organisator, der forstod at inddele Banestrækningen i passende Distrikter med hver sin lokale Jernbanekomité, der dannede Mellemled mellem Ejerne og Kontoret i Kjøbenhavn. I Løbet af godt et halvt Aar lykkedes det at faa saa at sige alle Arealejere langs den projekterede Bane lige fra Kjøbenhavn til Slangerup (incl.) til at underskrive Jernbanedeklarationen og med nu afdøde Landvæsenskommissær A.C. Andersen som Talsmand, lykkedes det at faa rejst de nødvendige Penge til Banens Bygning hos Landmandsbanken og Privatbanken i Kjøbenhavn i alt 2,410.000 Kr.

Den første Bestyrelse blev valgt af de to Banker, Hr. Landvæsenskommissær Andersen for Landmandsbanken, Hr. cand. jur. Munthe Brun af Privatbanken og Hr. Adminiral du Plessie de Richelieu af begge Banker. Nyt Depositum til Regeringen blev stillet, og Bestyrelsen fik den 9. Decbr. 1903 Concession paa Anlæg og Drift af en fra Kjøbenhavn udgaaende Værløse (Slangerup) Jernbane og Expropriationsret efter Ford. Af 5. Marts 1845.

Regeringen var endda saa villig, at den gav Toldfrihed paa indført Gods til Banen og Stempelfrihed paa Udstykningsdokumenter ... og der kom godt gang i salget af byggegrunde.

Den 2. Febr. 1904 afsluttedes Kontrakt med Ingeniørfirmaet Winkel-Werner & Madsen, hvis repræsentant Hr. Werner ved Hjælp af sine 2 ingeniører d´Hrr. Reimann og Petersen har fuldført alt Jordarbejde og Stationerne under Kontrol af Statens Tilsynsførende d´Hrr. Afdelingsingeniør ved Statsbanerne Andersen og Ingeniør Boserup. Hr. Werner har endvidere leveret alt Materiel.

Kortbog

Eksempel på kort over Hareskov Hpl, der i privatbanetiden kun var klasseret som "Holdeplads". Disse kort er en så tidlig udgave, at holdepladsen endnu ikke er indtegnet, men kun -sammen med antydninger af vej-/stiændringer- skitseret med blyant af bogens indehaver. Bemærk: Af en eller anden grund er kortene tegnet "på hovedet"(syd er nedad i kortet). Der må derfor træffes et valg: Vil man bringe kortet retvendt nord/syd eller således, at skriften står retvendt og kan læses? Hvor DSB har deres normal-tegninger for de fleste gængse forhold ved såvel banelinier som det rullende materiel, har man her ved Slangerupbanen optaget disse forhold for baneliniens vedkommende, som et tillæg til strækningskortene.

Eksempel på: "Normalprofil for Udgravning". Tilsvarende profiler findes for dæmninger, grøfter og forskellige størrelser for gennemløb af grøftevand ved f. eks. vejoverskæringer m.m. Her er regler for sporskiftehældninger, svelleafstande og meget mere.

63.000 KbFavne Jord er flyttet fra Højderne ned i Dalene, deraf 14.000 Kb.Favne fra Bakkerne ved Emdrup og ned i Lersøen og 13.000 Kb.Favne fra Højderne ved Farum- og Furesø ned til Dæmningen ved Fiskebæk. Banen er 4,57 Mil lang, og har 13 fods Planumsbredde. Dens største stigning er 1:100. Der er i alt 12 Stationer og Holdepladser.

Øverst:´Indkørselen i Hareskoven´, set fra Skovbrynet mod Hareskov (Farum).

Til venstre: ´Fra Hareskoven Holdeplads´, set i retning mod Værløse (Farum).

Begge fotos er fra ca. 1906.

Den 16. Juli 1905 forevistes Banen for den kjøbenhavnske Presse, der den Gang saa, hvorledes Banen tog sig ud fra Landevejen.”.

København - Slangerup Banen

"Lygten", eller Lygtekroen, Anno 1905.

Således begynder magasinet "Illustreret Tidende", i 1905 en lille reportage om Slangerupbanen, og der fortsættes:

"Det er ikke saa mange Aar siden, at det i Københavnernes Bevisthed var noget af en Rejse, naar man talte om at spasere ud til Lygtekroen for i den gamle Stue eller ude mellem de krogede Træer at indtage sin Forfriskning efter Strabadserne. Men saa kom Sporvognen, Distancen svandt ind, store Huse løftede sig rundt om den stråtækte Længe – Lygtekroen blev lillebitte, trykkedes af Omgivelserne og af Konkurrencen, dens Tid maatte snart være omme.

Et par Gange gjorde Flammerne forsøg på at gøre det af med Bøndernes gamle Bedested, men Brandvæsenet mødte for hurtigt og de skæve Mure hællede endnu en rum Tid paa det kendte Terræn, før Dødsdommen endelig blev eksekveret.

Nu er det lille Stykke landlige Poesi borte, har veget Pladsen for Anlæget af Slangerupbanen, der forleden blev forevist for Pressens Repræsentanter.

Slangerupbanens udgangsstation, København L, omkring 1910.

Denne Bane, der vil komme til at føre sine Rejsende gennem nogle af Sjællands smukkeste Egne, har for øvrigt haft ikke saa faa Fødselsveer. Det er vistnok f. Eks. hen ved en halv Snes Aar siden, man begyndte at tænke paa dens Gennemførelse, men Statstilskud kunde ikke opnaas og Vanskelighederne var overhovedet store.

Saa gik man en anden Vej, idet man baserede en Del af de nødvendige Udgifter paa den stigning i Værdi, som de ved Banen liggende Grunde maatte faa, Frederiksborg Amtsraad traadte til, Sogneraadene, Skovvæsenet, forskellige Pengeinstitutter m. fl., kort sagt, Kapitalen – omkring et par Millioner – skaffedes til Veje.

Banen, der i alt er hen ved halvfemte Mil lang, er foreløbig ført til Hareskoven fra Lersøen gennem Emdrup, Vangede, Buddinge og Bagsværd, en Tur som de Indbudte forrige Søndag foretog i små, smykkede Vogne.

Pressetoget ved Hareskov, 1905.

Kørehastigheden bliver ca. 50 Kilometer i Timen, og til næste Forår venter man at kunne aabne Farten med fire Lokomotiver. Anlæget er besørget under Ledelse af Ingeniør Werner, der ligeledes har tegnet Stationsbygningerne, med Undtagelse af den københavnske Station, som skyldes Proffessor Wenck. Denne station vil i Udseende nærmest komme til at ligne Østbanegaarden.

Hareskovpavillonen

Der var en utrolig flot udsigt fra restauranten ud over Hareskovdalen med den begyndende Hareskov By i forgrunden. Ca. 1906-10.

Mølleåbroen

Kort over banens overføring ved Mølleåen. Husk også her, at kortet ikke er tegnet retvendt nord/syd, dvs. at nord (og Farum) her ses i retning til højre på kortet.

Begyndelsen til banedæmningen for broen over Mølleåen mellem Farum Sø og Furesø. 1905 Nederst i forgrunden anes Mølleåens løb, og på den anden side ses brofæstet for den kommende bro. Mon ikke det er det samlede pressekorps, der har taget opstilling foran og på brofæstet? Fotografiet er taget mod Farum, med Fiskebæk Hotel bag den lille gruppe træer til højre for den kommende banelinie. Til højre i billedet ses et lille stykke af Frederiksborgvej mod Hillerød.

Samme motiv blot året senere, 1906, efter at broen er blevet færdig.

Anlægsarbejderne er igang. Den kommende indkørsel til Slangerup, 1905.

Rent bortset fra den praktiske betydning, den nye Bane vil kunne faa for det tilstødende Opland, er der ved Gennemførelsen af Anlæget tilført Sjællands Turistliv et meget væsentligt Plus, og heldigt vilde det da ogsaa være, om nogle flere end hidtil kunde indse, at der er andre og større og smukkere Skove i Hovedstadens Nærhed end netop Charlottenlund."

(Den opmærksomme læser, har måske bemærket, at man i reportagen har lidt svært ved at bestemme sig, om man vil skrive "kunde" eller "kunne", så det ´kunne´ altså give staveproblemer allerede dengang.)

Ganske kort, skal vi lige vende tilbage til det lille Slangerupbane-hæfte, for at få afslutningen af byggeriet og indvielsen af banen:

"Medens Bygningen af Banen har staaet paa, er der sket væsentlige Forandringer indenfor Bestyrelsen, idet Landvæsenskommissær Andersen er død, og Hr. Cand. jur. Munthe Brun har trukket sig tilbage. I Stedet for de to Herrer er Hr. Overretssagfører Amdrup og Hr. Greve Ludvig Brockenhus-Schack valgte af Landmandsbanken og Privatbanken. Som Banens daglige Leder og Driftsbestyrer er ansat Hr. Ingeniør Boserup, der under sig har en Stab paa over et halvt Hundrede forud veluddannede Jernbanemænd.

Den 19. April 1905 indviedes Banen i Overværelse af Hs. Ex. Trafikminister Høgsbro, Banens Bestyrelse, de ledende Mænd i de Egne, Jernbanelinien gennemløber og Repræsentanter for Pressen.

Dagen efter toges Kjøbenhavn-Slangerupbanen i Brug."

Litteratur / Kilder

Fotografierne - i dette afsnit - stammer i det store og hele fra ovenstående skrifter, såvel som fra den omtalte kortbog over Slangerupbanen.