Slangerupbanen omkring år 2000:
Slangerup - Lindholm
Af Jesper Slangerup Christensen
Da Slangerupbanen blev nedlagt i 1954, var det et stort tab for egnen omkring Slangerup. I Slangerup steg indbyggertallet langsomt, og da man håbede på, at banerne kunne lokke folk til byen, var tabet stort. Nu var byen blevet snydt en gang med hensyn til Midtbanen, og da man så 15 år efter mistede Slangerupbanen, mente de fleste nok, at Slangerup havde mistet sin værdighed som trafikknudepunkt, sådan gik det bare ikke.
I årene efter nedlæggelsen lå sporarealet øde hen, mange ældre mennesker i Slangerup mener at skinnerne først blev taget op på Slangerup station et til to år efter nedlæggelsen.
Busholdepladsen i Slangerup, det gamle sporareal. Billedet er taget den 26. januar 1997.
Bemærk stationsbygningen i baggrunden. Foto: Jesper Christensen
Da skinnerne blev taget op, holdt der endnu hensatte vogne på stationen. De blev formentlig ophugget på stedet og kørt væk med en lastbil i stumper.
Remisen forsvandt samtidig med sporene, så der til sidst kun lå et tomt areal med en tidligere station på. Drejeskiven fyldte man op med grus og asfalterede hen over den.
Da sporene var væk, gjorde man klar til Slangerups første busholdeplads, med tilhørende garageanlæg til busserne.
Da DSB forlod Slangerup station i 1954, overgik den til Postvæsnet. Bygningen blev dog også brugt til venterum for passagerer til den nye rutebillinie mellem Farum og Slangerup.
Senere begyndte man at bygge ud på den del af arealet, der ikke var busholdeplads. Først byggede fabrikken Bay og Vissing, senere kom enkelte privatboliger, og endelig lod man Stationsvej slå et kraftigt sving bag om toiletbygningen ud over det gamle baneareal.
I 1964 flyttede Slangerup Brugsforening ned på grunden ved siden af det gamle baneareal, og Slangerup Brugs købte senere et stykke af banearealet til p-plads.
I 1981 begyndte man på arbejdet med den nye busholdeplads, og her dukkede fundamentet til den gamle lokomotivdrejeskive op. Busholdepladsen stod færdig i 1983.
I dag kører der 10 forskellige buslinier til Slangerup og danner direkte forbindelse til større byer som Hillerød, Roskilde, Frederikssund, Farum, Rungsted og Hundige. Hvis man tager natbusserne med, er der også direkte forbindelse til Københavns Lufthavn, Rådhuspladsen og Helsingør.
I 1988 flyttede Postvæsnet ud af stationsbygningen, til en større og helt ny bygning. Kommunen købte stationsbygningen og lavede nogle indvendige ombygninger.
I 1992 flyttede et advokatfirma ind i bygningen, og "boede" der i 4 år.
I 1996 flyttede firmaet fra bygningen på grund af sammenstyrtningsfare. De pæle, bygningen står på, var rådnet væk, fordi Københavns kommune lod grundvandet falde for senere at lade det stige igen. Det bevirkede at bygningen satte sig over 1 meter på 3 år. Slangerup Brugsforening købte bygningen af kommunen i 1996, for på den måde kunne sikre sig arealet, når bygningen engang faldt helt sammen.
I dag ser det sort ud for den nu 93 år gamle bygning, for nylig blev den udsat for hærværk, der bare gør den mere og mere værdig til en kommende nedrivning eller sammenstyrtning. Bygningen er nemlig ikke fredet som stationsbygningen på København L. Den er kun bevaret som en pæn bygning. Om natten mellem den 23. og 24. maj 2000, indtraf det værst tænkelige. En påsat brand bevirkede at hele tagetagen udbrændte. Bygningen står stadig i ruiner efter branden, men blev for nylig solgt til en lokal gårdejer, der havde i sinde at restaurere den. Et af kravene ved købet af bygningen var, at den skulle genopføres som den så ud ved banens åbning i 1906.
Den gamle stationsbygning før branden. Billedet er taget fra banesiden, den 26. januar 1997. Foto: Jesper Christensen
Skov og Naturstyrelsen vil ikke frede bygningen da den har for mange indvendige ombygninger. DSB vil slet ikke have noget med sagen at gøre, da jernbanemiljøet i Slangerup for længst er forsvundet.
Her er Lindholm station bedre stillet. Jernbanemiljøet er næsten intakt - det eneste, der mangler, er skinner og tog.
Strækningen mellem Slangerup og Lindholm
Mellem Slangerup og Lindholm lod man sporene ligge til foråret 1955. Herefter blev der bygget privatboliger på en del af strækningen. Man etablerede også ridestier til glæde for medlemmerne i Slangerup-Lynge Rideklub.
Traceet mellem Slangerup og Lindholm. Billedet er taget den 26. januar 1997. Foto: Jesper Christensen
I dag er der bebygget på det første stykke af den tidligere jernbanestrækning, men man kan godt fornemme hvor banen har gået ved hjælp af vejnavne som Jernbanevej, Stationsvej og Banegraven. Den sidst nævnte løber faktisk på det gamle trace.
Når man lige er kommet ud af Slangerup by, vil man opdage, at tracéet deler sig i to, Det ene trace løber ligeud, det andet slår et kraftigt sving til venstre. Det, der løber til venstre, er resterne af den gamle Midtbane til Hillerød. Det andet er Slangerupbanen.
Resten af Strækningen til Lindholm er i dag lavet om til ridesti, men man kan cykle eller gå, hvis man har det rigtige tøj på.
Lindholm station
På Lindholm station blev sporene også først fjernet i 1955, grusbanen var dog blevet fjernet, idet grustransporterne fra Lindholm ophørte allerede i 30erne.
Noget af det første, man gjorde på Lindholm station efter nedlæggelsen, var at asfaltere Lindholmvej hen over sporene, disse blev senere gravet op.
I dag er Lindholm station uden tvivl den bedst bevarede station på den gamle Slangerupbane. Dog mangler toiletbygningen, men ellers er resten næsten intakt.
I dag kan man endnu skelne resterne af perronerne, samt galgerne til den gamle grusbane. Og hvis man kigger godt efter, vil man lægge mærke til den gamle læsserampe, som ligger godt gemt af buske og træer. Derudover står stationsbygningen tilbage uden toiletbygning, men med nogle tilbygninger. Bygningen bliver i dag brugt som feriekoloni for en skole i Dragør.
Lindholms gamle stationsbygning med tilbygninger. Billedet er taget den 26. januar 1997. Foto: Jesper Christensen
Ellers er træer og buske placeret på sådan en måde, der tydeliggør det gamle baneareal foran stationsbygningen.
Når man bevæger ud fra Lindholm station i retning mod Uggeløse skov trinbræt og Lynge, vil man igen kunne fornemme det gamle trace med grøftekanter og gennemskæringer i landskabet.
Lige inden man nærmer sig Uggeløse skov, er man nød til at vende om, da en mindre gård ligger i vejen.
På den anden side af gården ligger Uggeløse skov, samt den videre fortælling i næste del om, hvad der siden nedlæggelsen er sket på strækningen Uggeløse skov - Lynge - Vassingerød.
Jesper
Kilder: Slangerups Turistforening (Stig Colbjørn)
Slangerup Kommune - Teknisk Forvaltning
Historisk Forening i Slangerup
Fabrikken Bay og Vissing A/S i Slangerup
Ældre mennesker i byen.
Egne erindringer.
Videre mod Vassingerød>>>
|