Slangerupbanen omkring år 2000:

Farum

Banen løb i lige linie igennem Farum Lillevang for så at løbe ud af skoven ved det nuværende vejkryds ved Farum Kaserne. Banen løb her tværs over vejen for at fortsætte skråt ind over markerne ind mod Farum by.

I Farum Lillevang er man ikke i tvivl om, at her har løbet en jernbane, men når man kommer ud af skoven, er banen meget svær at følge. Mellem Farum Lillevang og Farums nuværende station er det gamle trace helt væk. Størstedelen af det er bebygget, da Farum er blevet noget større siden banens nedlæggelse i 1954.

Banens forløb igennem Farum Lillevang. Denne skovvej løber på det gamle trace. Billedet er taget den 26. januar 1997.

Resten af det gamle trace er blevet jævnet med jorden, da det tilsyneladende har været i vejen for en landmand eller to.

Man kan cykle ind til stationen i Farum ved at køre ad Lillevangsvej, for så at dreje til venstre ad Ryttergårdsvej.

Den sidste del af Ryttergårdsvej løber på det gamle trace.

Farum station

Byen havde - og har stadig - megen naturskønhed at byde på for turister. Dengang fandt mange turister vej til Farum ved hjælp af Slangerupbanen. Furesø og Farum Sø tiltrak mange mennesker for ikke at tale om Farum Lillevang.

Godsmængden til Farum var pæn i forhold til mange andre stationer på banen. Af afsendt gods, var den årlige godsmængde mellem 1500 - 4500 t. I 1926 overtog fragtbilerne dog en del af godset, som det også var tilfældet for mange andre stationer.

Farums stationsbygning var på størrelse med Slangerups og rummede foruden ventesal med billetsalg også postvæsnet, som med årene krævede mere og mere plads. Det resulterede i, at bygningen med årene blev for lille. Foruden stationsbygning var der to pakhuse, samt en remise med tilhørende drejeskive. Drejeskiven var magen til den i Slangerup, og blev brugt til de samme lokomotiver. Da de fleste tog havde endestation i Farum, var det nødvendigt med et remiseanlæg her. Remisen mindede lidt om Slangerups i form og indretning, dog manglede tårnet.

Farum station, som den så ud ved banens åbning i 1906. (Postkort)

Ved overtagelsen af Slangerupbanen i 1948 skete der meget på Farum station. De slidte spor fra 1906 blev udskiftet, og banen fra Farum ind mod København L var næsten som ny.

Sporene fra Farum mod Slangerup gjorde man ikke så meget ved, da man fra starten havde valgt, hvor farbar denne strækning måtte være.

Det blev efter overtagelsen således at man i Farum skulle skifte tog for at komme videre mod Slangerup. Man rykkede spor 1 i Farum en tand, så sporet fra Slangerup endte blindt. Togene der kørte til Slangerup, var heller ikke de bedste, i hvert fald ikke hvis man sammenlignede dem med togene mod København L, og så passede de sjældent med københavnertogene. Tit og ofte måtte passagererne fra den yderste del af banen vente på det andet tog i Farum. Det gjorde at folk lige så stille fandt andre rejse muligheder. Mange slangerupborgere tog til Frederikssund, for så herfra at tage et tog mod København.

Borgerne i Lynge og Vassingerød tog oftere rutebilerne, da det var nemmere og mere bekvemt end toget. Med årene begyndte det hele at give underskud, og man valgte at nedlægge den yderste del af strækningen, da sporene her efterhånden var så dårlige, at det ikke var forsvarligt at køre tog på strækningen.

Ved nedlæggelsen i 1954 var det naturligvis ikke farumborgerne, der brokkede sig - de var mere interesseret i en S-bane til Farum. Alligevel gik der 23 år, før S-banen kom til Farum. I Farum gik det ellers meget stærkt. Allerede før det sidste tog var ankommet fra Slangerup, havde man planer for hvad man skulle bruge banetraceet til. I Farum blev det til en vej, samt en masse bebyggelse.

Da man nedlagde strækningen, gjorde man den dumhed at sælge arealerne. En dumhed som DSB fortryder i dag. Allerede i 1976 erkendte man den store fejl og begyndte at snakke om en eventuel genetablering af strækningen. Man blev dog hurtigt klogere. Det var en umulighed da det gamle trace var bebygget i både Farum, Vassingerød og Lynge. I Slangerup var der etableret en industrivej på det gamle trace. Så den ide gik i vasken. Man regnede ud, at det ville koste op mod 50 millioner kr. for bare ekspropriationsomkostninger. Det var ellers ærgerligt fastslog man, da der helt sikkert ville blive brug for en bane. I dag ville en S-bane til Slangerup sagtens kunne køre, da indbyggertalende ser lidt anderledes ud i dag. Til og fra Slangerup rutebilstation er der hver dag 250 busafgange, så lidt passagerer må der jo være.

S-banen kommer til Farum

Remisen var blevet revet ned nogle år tidligere, da den også lå i vejen for fremskridtet. Over rutebilstationen kom et tag, som mange senere har kaldt grimt. Det kunne i hvert fald ikke hamle op med den smukke stationsbygning fra 1906, mente mange. Men da Farum nu var blevet en S-togs station, skulle den også ligne DSBs øvrige S-togs stationer. Og det kom den til.

Billetsalg og kiosk kom i nogle små sorte skure, som også var placeret på mange andre S-togs stationer rundt om i Hovedstadsområdet. På Farum station kom der til at ligge to spor med tilhørende depotspor til S-togene. Da S-banen åbnede den 24. september 1977, var det en stor dag for Farum. Specielt fordi man måtte vente så længe på S-banen. På dagen blev der uddelt en gratis togbillet til kørsel på hele strækningen, så man kunne prøve de nye elektriske tog.

Farum station. Billedet er taget den 3. april 1999.

I 1992 opførte man et nyt byggeri ved siden af stationen, der gjorde stationen lidt mere indbydende at se på.

I 1998 fik Farum S-togs station, en mere gennemgribende restaurering, da DSB fik et nyt design, stationen er nu i lysere farver.

I dag kører S-togs linie H og H+ til Farum med direkte forbindelse til København H.

<<<Fra Vassingerød          Videre mod Værløse>>>