Slangerupbanen omkring år 2000:

Furesø - Værløse

Fra Farum løber banen ned ad bakke til det gamle Furesø trinbræt. Furesø trinbræt blev især anlagt på grund af den smukke natur, men også på grund af Fiskebæk Kro, som havde lidt en slem tilbagegang i besøgende, efter at dampskibsruten på Furesøen var blevet lagt om, så skibene ikke mere satte passagerer af på stedet.

Da KSB åbnede i 1906, så kroen sin chance for at få flere kunder, men KSB ville ikke anlægge et trinbræt her. Kroen lå nemlig i et hul, og stigningen var stejl både mod Farum og Værløse. Man var bange for at togene ikke kunne sætte i gang på den stejle stigning. Alligevel blev der i 1910 arrangeret måneskinsture til stedet. Af- og påstigningsforholdene gav en del damer i datidens lange kjoler problemer, men folk tog det pænt.

Selv om der blev arrangeret måneskinsture med stor succes, blev der ikke anlagt noget trinbræt. Den første bestyrelse var ikke glad for tanken, men da der kom en ny bestyrelse, blev den gjort til virkelighed. Den 22. maj 1932 blev Furesø trinbræt åbnet.

Folk var glade for det nye trinbræt, det var KSB bare ikke, Passagertallet i Farum faldt i de første år. Furesø var ikke det bedste navn til trinbrættet, det havde passet bedre med Fiskebæk, men dette navn kunne ikke bruges, da det blev benyttet på en station nede ved Nykøbing F. Alligevel blev der ofte taget fejl af navnene.

KSB gjorde ikke meget ud af trinbrættet. Der blev anlagt en jordperron med tilhørende rækværk, så man ikke faldt ned af de meget stejle skrænter, og der blev nu alligevel etableret et billetsalg, da der på sommersøndage ofte var så mange mennesker at billettering i toget var en umulighed.

Billethuset var et lille skilderhus, der var mindre end hundehuset på København L. I det lille skilderhus var anbragt en billetsælger, som til tider havde det hårdt. Det var ikke alle kroens gæster, som var lige venlige, når de havde fået lidt at drikke. En af billetsælgerne, den senere bogholder Andersen, berettede, at skilderhuset en aften var blevet væltet ned ad skråningen med ham indeni. Og så skulle der ellers sortere billetter og penge, der var væltet rundt i en pærevælling. billetsælgeren kunne kun sælge billetter til København L. Skulle man mod Slangerup, måtte man købe billet i toget.

Ud over kroen, hotellet og nogle enkelte isboder var der kun få huse i nærheden, så det meste af trafikken på Furesø trinbræt var lystrejsende, og passagertallene var ikke imponerende, når man tager den ellers så smukke natur omkring det gamle trinbræt i betragtning.

I begyndelsen standsede kun tre tog i hver retning på hverdage, og på søn- og helligdage standsede der kun formiddag og eftermiddag tog fra København L. I modsat retning holdt kun tre aftentog, så det var ikke så mærkeligt, at der kunne være trængsel på nogle af togene fra Furesø trinbræt. I vinterkøreplanen fra 32/33 standsede kun ganske enkelte tog. Efterhånden forsøgte man at undgå at holde ved Furesø med tog fra København L. for at optage passagerer og i modsat retning for at afsætte. Det kostede jo en del kul at komme op af hullet.

I 1945 blev Furesø trinbræt midlertidigt nedlagt et års tid ligesom Uggeløse Skov trinbræt. Årsagen til dette var for ringe trafiktal, Furesø trinbræt havde dog væsentlig bedre trafiktal end banens sorte får, Uggeløse skov.

Senere gik det endnu mere ned ad bakke for Furesø trinbræt. Det nok så berømte hotel lukkede i 1966 på grund af en brand. Bådfarten på Furesøen var også forsvundet, så til sidst var der kun den smukke natur tilbage. Den var mange københavnere nu også glade for, men passagertallet faldt. Trinbrættet holdt alligevel ud til den dag, hvor det alligevel skulle nedlægges. Det lå nemlig i vejen for den længe ventede S-bane til Farum. Furesø trinbræt blev nedlagt ved køreplanskiftet den 23. maj 1971.

Mølleåbroen

Moseområdet gav senere et andet byggeri problemer. Vejvæsenet opførte motorvejsbroen på deres egen måde, og overhørte DSBs advarsler om området. Det betød, at broen styrtede sammen. Dog uden tab af menneskeliv.

Mølleåbroen. Billedet er taget den. 26. januar 1997.

Jernbanebroen som løber over Mølleåen, bliver dog også udskiftet inden for det næste par år, da den ikke kan bære de nye S-togs større akseltryk.

Værløse Station

Stationens opland var på de tre sider omgivet af skov, og arealet var her omkring meget kuperet bondeland med spredte gårde.

I 1913 kom Værløselejen til byen. En ting, som KSB fik en del glæde af. Soldaterne fik nemlig trafiktallet fra Værløse til at stige. KSB blev så glade for soldaterne, at de rejste for halv pris, en ting, som banen fik ros for. Det gjorde man nemlig ikke hos DSB.

Da der i 1930 blev anlagt militærflyveplads på stedet, blev transportbehovet endnu større. KSB lavede en overenskomst med lejren om at drive en busrute fra lejren til stationen, en tur på 3. km. Senere kom bussen til at køre forbi Ganløse kro og Ganløse. Det endte med at der var så mange rejsende med ruten at man til tider måtte leje gamle og udslidte busser til at drive ruten. I 1931 kom specielle soldaterbilletter, som var returbilletter til en enkeltbillets pris. I perioder kørtes gennemgående soldatertog fra Værløse til København L, dog med et stop i Vangede. Det var soldaterne meget tilfredse med og flere og flere benyttede banen.

Passagertrafikken fra Værløse var beskeden, men alligevel pæn. Busruten fra Ganløse var som en føderute til stationen. Mange passager tog fra Ganløse til Værløse, når de skulle til København.

Godstrafikken var meget lille fra Værløse. Værløselejren havde dog lidt godstrafik, men det var til at overse. Der var en tipvognsbane fra Søndersø til Værløse stations læsseplads, men det var ikke meget grustransport der kom fra denne bane.

Stationsbygningen var af den mindre type, men dog lidt større end Lindholms. Man havde fra starten ikke ret store forventninger til Værløse station. Da stationen åbnede i 1906, var der kun et læssespor, foruden de to perronspor, men med tiden kom der flere udvidelser til, idet der kom både krydsningsspor og forlænget læssespor.

Turisterne kom også til Værløse, men de fleste kørte alligevel forbi, da Furesø trinbræt og Farum station havde mere at byde på. Værløse station var den højest beliggende på Slangerupbanen. Den gamle station lå 48,51 meter over havet.

Man ventede så lidt af Værløse station, at den ved åbningen i 1906 kun fik en ekspeditrice, (fru M. Petersen) men allerede samme år ansattes K.H. Dalin, som stationsmester, senere (1917) stationsforstander.

Efter DSBs overtagelse af banen i 1948 var Værløses trafiktal særdeles pæne. Det skyldtes, at Værløse i forvejen var dårligt dækket ind af busser. Den gamle station fungerede derfor lige som Hareskov station indtil begyndelsen af 70erne. Sporarbejde, der var en nødvendighed for den kommende S-bane, betød dog, at godsekspeditionen ophørte fra begyndelsen af 1973. Da godsekspeditionen forsvandt, forsvandt perronspor nr. 2 også. Det betød, at krydsning i Værløse var umulig.

Udsigt fra Værløses nuværende station mod Farum (Slangerup) og mod stedet hvor den gamle station lå. Taget den. 3. april 1999.

Beboerne i Værløse kommune var sure på DSB, særligt på grund af nedlæggelsen af Syvstjernen trinbræt. Enkelte brokkede sig også over den nye stations beliggenhed. Værløse S-togs station kom til at ligge i bymidten af Værløse, 300 - 500 meter tættere på København end den gamle. Til sidst klagede beboerne til DSB, og da dette ikke hjalp, gik de til borgmesteren. Han kunne intet gøre og måtte nøjes med at glæde sig over beboernes interesse i de kommunale problemer. Den gamle Værløse station blev lukket den 26. maj 1974, og en midlertidig stationsbygning blev taget i brug på den nye station i bymidten, som langt fra var færdig. Den var nemlig blevet forsinket på grund af anlægsstop.

Da den nye station omsider stod færdig, var beboerne tilfredse med bygningen, men stadig ikke med beliggenheden.

Den gamle stationsbygning var Værløse kommune interesseret i som spejderhytte eller fritidshus, men DSB nægtede at sælge. Få dage efter dens lukning, var der allerede begået hærværk på bygningen, og det fortsatte. I løbet af et par år, så bygningen ræddelig ud, og det blev besluttet at rive den ned. En tom bygning som denne tiltrækker alle mulige uvedkommende til området, de overnatter i ejendommen og tænder bål. Sagde man.

Først i 1977 blev bygningen revet ned, man anså den ikke som bevaringsværdig.

DSB´s nye design har fundet vej til Værløse. Taget den. 3. april 1999.

Ligesom i Farum var man glad for S-banen, da den først kom. Det havde jo taget sin tid. Den nye station i Værløse er med årene blevet mere acceptabel. I dag ligger den midt i Værløse by på en måde, der gør byen til en slags forstad til København, som den jo egentlig også er.

Trafiktallene på Værløse station er i dag på størrelse med Ålborgs, så det må siges at være flot.

I 1998 blev stationen renoveret ligesom Farum, som følge af DSBs nye design.

<<<Fra Farum          Videre mod Hareskov>>>